DTL-direktøren: Selvsikkert og stålsat DTL i brechen for vognmændene

Administrerende direktør Erik Østergaard måtte omkring terror-diskussionen i sin beretning til de delegerede på DTL-Danske Vognmænds generalforsamling på Hotel Scandic i Aarhus.

Adm. direktør Erik Østergaard. Foto: Per Daugaard

Det blev de tragiske begivenheder i først Nice, siden Berlin og senest Stockholm, hvor lastbiler blev brugt som terrorvåben mod uskyldige, der blev afsættet for Erik Østergaards beretning.

”Når jeg bringer dette op nu, til en DTL-generalforsamling, så skyldes det, at disse terrorangreb har benyttet lastbilen som våben, og dermed – og meget naturligt – har bragt vores erhverv i fornyet fokus.

Det er vigtigt for mig at sige, at det er terror, der er et samfundsproblem – ikke lastbilerne.

Det er religiøst vanvid og had mod Vesten, der er et samfundsproblem – ikke lastbilerne. Det er syge og afstumpede mennesker, der er et samfundsproblem – ikke lastbilerne,” sagde DTL-direktøren blandt andet.

Erik Østergaard fortsatte:

”Vi har så fået en forpligtelse til, at gøre det så svært for terroristerne som muligt. Vi har – alle sammen – en forpligtelse til at udvise ekstra opmærksomhed, ekstra agtpågivenhed – og tage de forholdsregler vi kan. Fra DTLs side har vi løbende kontakt med politiet og PET, og der arbejdes lige nu på en ny og opdateret vejledning fra det kriminalpræventive råd, med input fra PET og fra branchen.”

Østchauffører simrede
Men der var selvfølgelig også andre emner, der fyldte i direktørens beretning:

”Tag nu sagen om systematisk fusk med AdBlue og NOx-filtrene. I april lavede Tungvognscenter Syd en razzia, og ud af 35 lastbiler havde 9 fusket med NOx-filtrene. Behøver jeg nævne, at de alle var østeuropæiske,” spurgte Erik Østergaard.

Spørgsmålet om østchauffører gik i det hele taget igen, og blandt andet problemet med de mange sager, med østchauffører, der bliver taget med alkohol i blodet, fik et par ord med på vejen:

”Her, for et par uger siden, blev en type stoppet, med en promille på 4,4. Og for et par dage siden blev en beruset russisk chauffør bragt til standsning, efter at have kørt 140 km i timen. Det går bare ikke. Vi må kræve af politikere og myndigheder, at man får registreret og sætter hårdt ind over for det.”

Spørgsmålet om østchauffører lå da også og simrede, som den underliggende dagsorden, i den nylige sag fra Kolding. Her fik politikerne ren besked:

”Så foreslås der skrappe bøder for at lade deres underbetalte chauffører holde ugehvilet i bilen, og firmaet så vil lave et ”chauffør-hotel”, hvad gør lokalpolitikerne så? Jo, Venstre og Konservative i Kolding byråd vedtager, med én stemmes flertal, at give tilladelse til et sådant chaufførhotel. De blåstemplede altså ikke alene social dumping – de beredte ligefrem vejen for fremtidig undergravning af danske vognmænd på danske vilkår. Med sådanne venner, skal man være glad for sine fjender. Heldigvis tog SF i Kolding sagen op, og afdækkede, at der i kommunen er adskillige steder, hvor østchauffører systematisk bor og venter på næste chancetur. Og Jyske Vestkysten tog sagen op og forfulgte sagen – også med bistand fra DTL – og til sidst blev mediestøjen for meget for det pågældende firma, så de trak ansøgningen. Hvad kan vi lære af den sag?

For det første at det betaler sig at kæmpe. Det gjorde SF i byrådet – og det gjorde DTL. For det andet, at nogle politikere enten er fløjtende ligeglade med vores samfundsmodel og danske virksomheder og danske arbejdspladser – eller simpelthen ikke fatter, hvordan virkeligheden ser ud,” tordnede DTL-direktøren.

Betaler til statsejet konkurrent
Den unfair konkurrence antager mange former, konstaterede Erik Østergaard og gav PostNord-sagen disse ord med på vejen:

”Ud over den elendige service, som vi alle oplever som borgere, hvor et brev til genboen er 3 uger undervejs, så må nogen tro, at der står idiot på ryggen af os: Først betaler vi til PostNord over skattebilletten. Så betaler vi porto i dyre domme. Og så skal vognmænd, på det ellers frie marked, opleve at de over skatten skal betale til, at en statsejet konkurrent, kan subsidiere og krydssubsidiere, så man som privat aktør mister kunder. Og når forretningen PostNord så alligevel ikke kan løbe rundt, så skal man guddøde-mig se politikerne tale om pengeindsprøjtninger og redningskranse,” fortsatte Erik Østergaard og påpegede, at DTL har skrevet til Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i Bruxelles, og bedt hende gå ind i sagen.

Rå og farlig cykelkultur
Også DTLs arbejde med trafiksikkerheden talte Erik Østergaard om for de mange delegerede og gæster. DTL-direktøren fortalte om det store fokus på at undgå højresvingsulykker, og om den debat,der var fulgt i kølvandet på sidste års høje ulykkestal. DTL-direktøren appellerede til forsamlingen om fortsat fokus på at undgå ulykkerne – men han efterspurgte også mere ansvar fra cyklisterne:

”Enhver, der færdes på cykel i de store byer, ved, at cykelkulturen ofte er rå, farlig og stærkt medvirkende til at det samlede trafikale billede bliver unødvendigt kaotisk og uoverskueligt. Så mit budskab er bare dette: Vi skal gøre, hvad vi kan i forhold til opmærksomhed, spejle, kameraer, fart, udsyn, ny teknologi osv. osv. Men med stadig flere cyklister i byerne – så må de også til at levere i form af ansvarlighed i kørslen og bedre synlighed. Og dét kommer jeg til at stå fast på.”

Erik Østergaard nævnte også, at Venstres mangeårige transportordfører Kristian Pihl Lorentzen forleden blev påkørt af en cyklist i et fodgængerfelt i København:

” Dét er hverdagskost. Men det tror jeg ikke, cyklisterne slipper afsted med i længden.”

Beretningen sluttede, som den startede, med fokus på begivenheder uden for Danmark. Med en lovprisning af det tætte samarbejde med NLA, og den platform, det giver i det internationale og det europæiske arbejde for vognmandserhvervet.

Erik Østergaard kom også ind på en lang række andre spørgsmål i sin halvtime lange beretning. Den samlede beretning kan læses her.