Lavthængende frugter syltet i årevis

Intelligente Transportsystemer – ITS – er kommet for at blive, og de enkelte løsninger udvikler sig i lyntempo. Det er bare om at komme i gang.

Foto: Vejdirektoratet

Sådan cirka lød det for 7 til 8 år siden fra både IT- og transportbranchen – og ikke mindst politikerne. Sidstnævnte var begejstrede over, at nytænkning over trafikafviklingen parret med den seneste digitale teknologi kunne dæmme op for den stigende trængsel på vejene og kurere den politiske hovedpine.

”Fra politisk hold blev der talt meget om ”lavthængende frugter” – forstået på den måde, at i nogle tilfælde kan ITS med kort varsel give meget store gevinster til en relativ lav pris. ITS blev et buzz-word, og viljen til at afsætte de nødvendige og beskedne midler til at plukke disse frugter var udtalt,” forklarer Ove Holm, erhvervspolitisk chef hos DTL – Danske Vognmænd.

Men begejstringen forstummede, efterhånden som infrastrukturmidlerne er svundet ind til ingenting, og der dårligt er råd til almindelig vedligeholdelse af asfalten. I dag synes de glade dage langt væk, konstaterer DTL-chefen. ”Man kan vel sige, at de lavthængende frugter er blevet syltet godt og grundigt, selv om der er åbenlyse fordele for blandt andet godstransporten.”

Låget løftes
I sidste uge blev der så lettet lidt på låget til syltekrukken af de tre organisationer ITS Danmark, IDA Trafik og Byplan og Transportøkonomisk Forening, der i fællesskab på en konference i Trafikstyrelsen genoptog spørgsmålet om udnyttelse af ”de lavthængende frugter” i ITS-sammenhæng.

Organisationerne ønsker dermed at revitalisere en række konkrete ITS-initiativer over for politikerne i den kommende tid.

På godsområdet er ikke mindst anvendelse af en fælles digital vejreference til brug for et digitalt vejkort interessant. Geodata Styrelsen indleder nemlig i maj et testforløb med en database, hvor både kommuner og statslige myndigheder samt private interessenter kan indlægge bidrag til et digitalt vejkort. Der vil blive lavet en kommunikationsplan i løbet af sommeren, så systemet kan sættes i egentlig drift i slutningen af 2016.

”Det digitale vejkort kan blandt andet indeholde kørselsrestriktioner, vejklassificering og hastighedsbegrænsninger og har derfor stor interesse for vognmænd – herunder særtransportører,” fortæller Ove Holm.

På konferencen blev også drøftet muligheden for allerede i dag at anvende ”open street map” fra internettet, hvis man vil hurtigt i gang.

København i front
En anden lavthængende frugt, der efter organisationernes opfattelse bør fremmes, har været kørsel i nødspor, dynamisk venstrespor, dynamisk kørebaneindstilling og vendbare vognbaner til myldretiderne.

Konferencen viste, at mens Danmark nærmest har stået stille med kun begrænsede forsøg få steder i landet, har Holland omfattende og positive erfaringer med denne måde at justere på trafikken gennem ITS.

Endelig er der den åbenlyse fordel ved at opsamle kørselsmønstre fra telefoner og tablets i bilerne og samtidig koordinere signalanlæg i byområderne ved signaloptimering i form af justering af rød/grøn effekten og dynamisk ændring af samordningen mellem anlæggene.

”Her er Københavns Kommune klart i front, og det er en af de ting, som blev diskuteret på det første møde den 10. marts i det godstransportnetværk, som kommunens tekniske forvaltning har etableret,” oplyser Ove Holm.