Seks virksomheder dyster om at blive Årets Transportvirksomhed 2015

Årets Transportvirksomhed 2015 er klar til at præsentere deltagerne i den traditionsrige kåring:

  • Thisted Kloakservice I/S
  • NKI Kloak- & Industriservice A/S
  • Rødekro Kurér ApS
  • Johannesen Kran & Maskintransport ApS
  • Bjarne Pedersen & Søn I/S
  • Bøje Kran- og Maskintransport A/S

Kåringen sker i samarbejde med Codan, Scania, Bridgestone, VBG og SOS Dansk Autohjælp. I 2015 er det 12. gang, at kåringen finder sted.

Optimering på dagsordenen
De seks transportvirksomheder er gode eksempler på stolte traditioner og engagement gennem generationer. De har klaret sig i et til tider hårdt marked ved at optimere forretningen på forskellig vis, fx ved at opdyrke nye markeder, ansætte professionelle bestyrelser, investere i nyt materiel og specialudstyr, opkvalificere på it-fronten, opdyrke nye samarbejder, tilbyde eminent service, køre med øget totalvægt og i det hele taget være blandt de bedste inden for deres felt.

Spændingen strækker sig hen over foråret
Ved Årets Transportfest den 21. marts i forbindelse med Transport 2015 i Herning offentliggøres det, hvilke tre virksomheder dommerne har indstillet til den videre dyst.

 Den endelige kåring finder sted på DTLs generalforsamling 9. maj i Herning. Optakten til kåringen bliver en afstemning på Facebook og en sms-afstemning.

Følg og deltag i kåringen på Facebook eller dtl.eu.