Frankrig slår hårdt ned på ulovlig cabotage – Danmark må ikke

Mens Frankrig slår til mod ulovlig cabotagekørsel med en lægtehammer, bruger Danmark hammeren til listesøm. Men det er Danmark, EU-Kommissionen går efter som den frække dreng i klassen, der skal trues med retssag. ”Besynderlig del-og hersk politik fra EUs side,” mener DTL Danske Vognmænd.

Arkivfoto: Per Daugaard

Nye tal fra transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt afslører, at de franske bøder for ulovlig cabotage er tre gange højere end herhjemme.

15.000 Euro – ca. 112.500 kroner - er taksten i Frankrig for at udføre ulovlig cabotagekørsel – tre og en halv gange de 35.000 kr., det koster i Danmark. I Sverige er bøden 40.000 SEK, og i Tyskland bon’er bødetaxameteret ud på 2.500 Euro – ca- 19.000 kr.

Det er nogle af de oplysninger, som Trafikstyrelsen har indhentet, efter at Folketingets Transportudvalg bad transportministeren om at fremskaffe oplysninger om udenlandske bødesanktioner for ulovlig cabotagekørsel.

Spørgsmålet blev stillet i lyset af, at Europa-Kommissionen overvejer en sag mod Danmark, fordi Kommissionen mener, at Danmark har for høje bødesatser for overtrædelse af cabotagereglerne.

Sagen får DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard til at kalde EU-Kommissionens adfærd for en del-og-hersk-strategi, hvor man forsøger at banke landene på plads én for én.

”Det ligner et bevidst felttog – i første omgang mod Danmark, der som bekendt har brugt mange kræfter på at gøre opmærksom på i Bruxelles, at cabotagereglerne minder om Kejserens nye klæder, fordi de i realiteten blotlægger de nationale transportører. Danmark er blevet pillet ud som den frække dreng i klassen og skal efter al sandsynlighed trækkes igennem et tungt og besværligt forløb ved EU-domstolen, så man kan lære det. Der er tydeligvis ikke den store lyst til at tage fat i Frankrig, selv om det var oplagt.”

DTL – direktørens holdning er, at Kommissionen i stedet burde se at komme i gang med at få lavet reglerne på en måde som dels understøtter fair konkurrence dels ikke understøtter alle mulige – og umulige – nationale fortolkninger efter landenes forgodtbefindende.

Tryk avler modtryk
”Er man utilfredse med, at landene reagerer forskelligt på omfattende snyd, spekulation, big cabotage, social dumping og unfair konkurrence, så peger pilen altså først og fremmest tilbage på Kommissionen selv. Indtil da gør de udfordrede lande selvfølgelig, hvad de kan for at beskytte sig.

Her gælder det gamle udtryk om, at tryk skaber modtryk. Når nogle lukrerer på dårlige og mangelfulde regler, så er der også nogle der reagerer for ikke at blive ramt dobbelt: Både af dårlige regler – og af andres udnyttelse af dem. Derfor ser vi et Europa, hvor medlemslandene forventeligt fortolker reglerne til egen fordel: Indfører mindsteløn, hæver bøderne – eller hvad man nu kan hitte på.”

Erik Østergaard mener, at det efterhånden må stå klart for Kommissionen, at den selv sidder inde med muligheden for at sikre fair konkurrence og klarhed over fortolkningerne. Han appellerer kraftigt til regeringen om ikke at lade sig intimidere af EU:

”Opfordringen herfra skal lyde til den danske regering: Lad os tage den sag! Selv hvis Danmark taber, så har vi vundet en årrække med en mere rimelig praksis. Og forhåbentlig er urimelighederne blevet adresseret politisk i mellemtiden, da Kommissionen jo har varslet et udspil.