Med Årets Transportvirksomhed til Oslo

Årets Transportvirksomhed 2016 er gået i gang. Vi løfter her sløret for årets tema og byder velkommen til to nye partnere.

Hvad gør din virksomhed for at sikre kvalificeret arbejdskraft?
Flere brancher inden for transport er begyndt at mangle chauffører. Derfor sætter Årets Transportvirksomhed denne gang fokus på rekruttering og fastholdelse af chauffører: Ansætter du lærlinge? Rekrutterer du via de sociale medier? Tilbyder du dine chauffører at specialisere sig? Eller har du fokus på noget helt fjerde for at sikre din virksomhed kvalificeret arbejdskraft? Så kan du stille op til Årets Transportvirksomhed 2016.

Læs mere og stil op. 

Velkommen til MTDK og Jyske Finans
Konkurrencen får som altid opbakning fra DTLs samarbejdspartnere. Vi har udvidet partnerkredsen og kan byde velkommen til MTDK og Jyske Finans. Den samlede partnergruppe består af VBG, SOS/Dansk Autohjælp, Bridgestone, MTDK og Jyske Finans.

Finale i Oslo
Finalen ligger som altid i forlængelse af DTLs generalforsamling, som i 2016 foregår ombord på Oslobåden, mens den ligger til kaj i Oslo.

De tre nominerede virksomheder er med på båden fra 27. maj til 29. maj og får kahyt, morgenmad, frokost og generalforsamlingsfest med middag betalt. 

Følg Årets Transportvirksomhed på Facebook.