Vognmænd sparker dæk i hele landet lørdag den 4. oktober

Lørdag den 4. oktober bliver der gang i kaffemaskinerne og vognmandssnakken i flere egne af landet.

Foto: Per Daugaard

DTL-medlemsforeninger i regionerne Midt/Nord, Syd og Øst har nemlig valgt at kalde ikke bare egne medlemmer men også interesserede vognmænd, der ikke er organiseret, til sammenkomst den første lørdag i oktober. Arrangementerne foregår i henholdsvis Aalborg, Haderslev og Hillerød og afvikles under titlen ”Vognmandens Dag”.

Vognmandens Dag er en hyggelig dag, hvor man som vognmand har mulighed for at få en snak med kolleger, leverandører og DTL-medarbejdere. Det er underordnet, hvad man kører med af gods – og om man bruger last- eller varebil.

Arrangementet er også for ikke-DTL-medlemmer, der har lejlighed til at høre om fordelene ved et medlemskab af en forening i DTL Danske Vognmænd

I løbet af dagen vil der være faglige indlæg, udstillinger af lastbiler, materiel og produkter til branchen. Forplejningen er jo vigtig, for uden mad og drikke duer vognmanden ikke.

Dagens aktiviteter og megen tale kan skylles ned med kaffe og øl. Hertil serveres rundstykker og pølser efter de lokale egnstraditioner.

Interesserede skal blot gribe telefonen og ringe til DTL-servicekontoret i det område, hvor man har tænkt sig at deltage.

Aalborg
Arrangør: Nordjysk Vognmandsforening

Sted: Aalborg Vognmandsforretning A/S, Voerbjergvej 35, Nørresundby.

Tilmelding: DTLs regionskontor i Viborg, 70 15 95 55, LBE@dtl.eu

Læs programmet her.

Haderslev
Arrangør: Sønderjyllands Vognmandsforening

Sted: Brdr. Platz, Ellehammersvej 2-4, 6100 Haderslev

Tilmelding: DTLs regionskontor i Kolding, 75 95 81 22, kej@dtl.eu

Læs programmet her.

Hillerød
Arrangør: Nordre Birks Vognmandsforening

Sted: Volvo Truck Center, Lokesvej 1, 3400 Hillerød.

Tilmelding: Konsulent Jesper Ilsø, DTL Danske Vognmænd Region Øst, 50 81 02 79, jil@dtl.eu.

Læs programmet her.