Mens vi venter på sneen

Transportministeren har anmodet Folketingets finansudvalg om en ekstrabevilling på 257 mio. kr. for at få reduceret et akkumuleret statsunderskud knyttet til Vejdirektoratets vintertjeneste – snerydning og saltning af statsvejene – de senere år.

SOS Dansk Autohjælp er også på pletten i sneen. Arkivfoto: Finn Bjerremand

Det får DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm til at minde om, at vinteren meget hurtigt kan blive barsk og kræve rydning og saltning.

”Vi vil gerne bede DTLs medlemmer om at holde skarpt øje med kvaliteten af snerydningen derude, hvis vi får noget vinter de næste måneder. Vi opfordrer vores medlemmer til at melde ind til vores servicekontorer, når og hvis ”den er gal” rundt om i landet, og så tager vi fat i tingene.”

Ove Holm understreger, at fokus mest vil blive på kommunevejene, for det er hans indtryk, at skuffen med snepenge er noget af det første, der tyndes ud i, når kommunens betrængte økonomi skal hænge sammen.

”Men vi vil også holde øje med statsvejene, der som fødelinjer for trafikken rundt i landet, hurtigt kan blive en flaskehals, hvis bilerne skøjter rundt på grund af for ringe vintervedligeholdelse”.

Giver også brød på bordet
Det er ingen hemmelighed, at vognmændene samtidig ser et udkomme i at byde ind på vintertjeneste rundt omkring i landet. Ove Holm: ”Ja, vognmændene er parate, og de har både materiel, mandskab og vilje til at rykke ud på kaldevagter.

Men desværre ser vi i større og større omfang kommuner benytte sig af langsomme og alt for lette traktorer og utilstrækkeligt materiel i øvrigt. Den samlede regning går til samfundet, når alt går i stå på grund af dårlig vintertjeneste”.

Vejdirektoratet har på grund af flere både lange og hårde vintre haft et væsentligt merforbrug i forhold til de årlige bevillinger til vintertjenesten. I starten af året havde det oparbejdede underskud nået 323 mio. kr. Det er besluttet, at underskuddet skal nedbringes frem til 2018, fremgår det af transportministerens ansøgning om den ekstra kvarte milliard kroner.

Det har fået finansudvalget til at stille spørgsmål ved, om flere lange og hårde vintre er begrundelsen for det økonomiske efterslæb i Vejdirektoratet, når man på DMIs hjemmeside kan læse, at vintrene siden 2010-11 har været varme – med undtagelse af vinteren 2012-13.

Ministeren har svaret udvalget, at særligt vintrene 2009/2010 og 2010/2011 var meget udgiftskrævende. En vinter, hvor temperaturen over længere perioder ligger omkring frysepunktet, kræver mere saltning end hvis temperaturen konstant ligger under frysepunktet.

I flere af de seneste vintre har Danmark netop oplevet lange perioder med temperaturer omkring frysepunktet. Snevejr er særligt udgiftskrævende, og siden 2009 har Danmark oplevet forholdsvis meget snevejr.

Transportministeriet og Vejdirektoratet har her i efteråret 2014 igangsat en analyse af Vejdirektoratets vintertjeneste, herunder af muligheder for at optimere og effektivere vintertjenesten. Analysen forventes afsluttet i foråret 2015.