Farvel til Leo Jensen – goddag til Steen Tofteng

DTLs tidligere næstformand og bestyrelsesmedlem gennem 10 år Leo Jensen forlod bestyrelsen med klap på skulderen fra DTLs formand Jørgen Egeskov:

Foto: Per Daugaard

”Du har aldrig været bange for at sige din oprigtige mening og har altid haft medlemmerne ude i landet i tankerne, når tingene blev lidt for teoretiske og højtflyvende. Dit ønske om, at man skal kunne stå inde for sine beslutninger og sørge for at lytte godt til græsrødderne er noget, jeg har sat stor pris på”.

Derfor var det ifølge Egeskov også helt naturligt, at Leo Jensen den 1. januar 2007 indtrådte som næstformand, og de to dermed blev et makkerpar som formandskab i DTL og bestyrelsesmedlemmer i Dansk Erhverv.

Ny i bestyrelsen i stedet for Leo Jensen er Steen Tofteng fra Steen Tofteng A/S, der i mange år har været aktivt medlem af Kjøbenhavns Vognmandslaug og DANAFFALD.
Ellers fortsætter alle tidligere medlemmer af bestyrelsen på deres poster, idet Morten Bach Sørensen fra Simested Vognmandsforretning ikke opnåede en plads i bestyrelsen.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Jørgen Egeskov som formand og Martin Danielsen som næstformand.