Nyheder

Den 1. juni 2018 træder nye sanktionsregler på køre- og hviletidsområdet i kraft. Det sker som et led i en ændring af færdselsloven, som Folketinget tidligere har vedtaget, meddeler Færdselsstyrelsen. Lovændringen betyder, at overtrædelse af reglerne på køre- og hviletidsområdet vil blive sanktioneret mere proportionelt, og at der bliver indført et nyt system for frakendelse af førerretten for de store og tunge køretøjer.