Super bil med ondt i rækkevidden

MAN’s store elektriske varebil eTGE kan alt det, en varebil skal kunne og lidt til – hvis det ikke var for den begrænsede rækkevidde på en opladning og ikke mindst prisen, som ligger i toppen.

MAN eTGE indvarsler en snarlig dieselfri fremtid for varebiler i folkevognskoncernen VW. Foto: Niels Møller Madsen

Testbilen er klædt i grønne og blå gevandter smykket med vindmøl­ler på åbent hav og beskeden: ”0 % emission 100 % ren energi”. Appellen til potentielle kunders klimasamvittighed kan ikke være mere åbenlys.

Det er også først og fremmest dem, som kommer til at købe den nye elektriske varebil MAN eTGE. For bilen er dyrere end sin på overfladen identiske dieselsøster. Den kan laste en smule mindre og har oven i købet en væsentlig kortere rækkevidde. Til gengæld udleder den hverken CO2 (hvis den ellers kører på vindmøllestrøm) eller sundhedsskadelige partikler.

Med en rækkevidde på 170 km (150 km i praktisk brug), inden den skal lades op igen, er elbilen først og fremmest velegnet til distribution i de store byer.

På en kort prøvetur med udgangspunkt hos MAN på Stamholmen i Hvidovre, viser bilen kun positive takter.

Læs hele testen i det nye nummer af DTL Magasinet