Afgiftssystemet favoriserer diesel

Vores nabolande buldrer fremad med biogas til at erstatte fossil diesel. Teknologien er der, men der mangler økonomiske incitamenter i Danmark, skriver miljø- og naturressource-økonom Morten Johansen.

Ivecos nye Stralis 460 NP, som er gasdrevet. Foto: Finn Bjerremand.

Vores nabolande, som vi normalt sammenligner os med, har i de senere år gennemført en række initiativer for at fremme brugen af biogas i tung transport, og har oplevet en stærk stigning i anvendelsen af biogas. Dette gælder for bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Herhjemme er vi gået i stå.

Hvis vi vil undgå at være låst til fossil diesel i den tunge vejtransport i fremtiden, er der behov for at skabe teknologineutrale rammevilkår, som tilgodeser bæredygtige drivmidler, herunder biogas. Uden handling bliver det svært at omstille den del af den tunge transport, som foregår uden for byer­ne, og som har et stort brændstofbehov.

Der findes masser af biogas i det danske gasnet. Faktisk kan biogas allerede i dag dække 27 procent af det samlede energibe­hov i lastbiltransporten, mens prognoser fra Grøn Gas Danmark viser, at biogas har potentiale til i fremtiden at kunne erstatte naturgas fuldstændigt.

Biogas er det billigste kommercielt tilgæn­gelige drivmiddel og det mest bæredygtige alternativ til de fossile brændstoffer, som den tunge transport i dag er afhængig af. Det viste Energistyrelsens undersøgel­se af alternative drivmidler (AD3.0), men alligevel er der intet sket i årrækken, siden rapporten udkom i 2016.

Status er, at hvis man kører 100 km i en biogaslastbil, koster det 137 kr. i afgifter, og man fjerner 61 kg CO2 fra atmosfæren. Til­svarende koster det 116 kr. i afgifter for en diesellastbil, som dog til gengæld tilfører 118 kg CO2 til atmosfæren (udledt fra AD 3.0-modellen).

Læs resten af det spændende indlæg i det nye nummer af DTL Magasinet