Tre gode gasbiler

DTL Magasinet: Diesel som drivmiddel er på vej ud og afløses på kort sigt sandsynligvis af gas. DTL Magasinets Finn Bjerremand anmelder tre aktuelle bud på gasdrevne lastbiler

Foto: Finn Bjerremand

Umiddelbart forventes det, at gasdrift vil få en betydning i de kommende år, selv om der endnu ikke er nogen muligheder for at tanke LNG i Danmark. CO2-udslippet skal reduceres, og det kan ikke klares med almindelig diesel. Derfor kommer gassen ind i billedet som en af de nye muligheder, hvor lastbil­producenter taler om reduktioner på 20 til 100 procent i CO2-udslippet.

Når jeg tænker på gasdrevne lastbiler, ser jeg straks en ældre Coca Cola-lastbil for mig. En frembygget Bedford K-model som snegler sig af sted med en typisk lyd fra en benzinmotor, der kører med mange omdrejninger. Men det var dengang. I dag kører store og kraftfulde lastbiler på gas.

DTL Magasinet har inden for det sidste års tid prøvekørt tre forskellige mærkers stær­keste bud på en gasdrevet lastbil. De tre lastbiler er Iveco Stralis NP 460, Volvo FH 460 og Scania G 410, og de har alle driv­midlet LNG til fælles. Men der er forskelle på deres motorteknologier.

Iveco og Scania kører begge med Ot­tomotorer, som derfor er udstyret med tændrør. Volvo anvender en form for die­selteknik, hvor der også anvendes lidt die­selbrændstof, som eksempelvis kan være det mere miljøvenlige HVO.

Læs hele Finn Bjerremands anmeldelse her