Årets Transportvirksomhed: Et stærkt felt igen i år

I morgen kl. 11 afsløres de tre finalister i Årets Transportvirksomhed på transportmessen i Messecenter Herning. Det foregår på Volvos stand i hal E.

I 2017 blev de tre finalister ligeledes præsenteret på transportmessen i Herning. Fra venstre er det Bjarne Bloch fra Thisted Kloakservice, Anders og Nete Larsen fra Vognmand Anders Larsen, Hedehusene og Karsten og Jacob Jensen fra Brædstrup Vognmandsforretning, flankeret yderst til venstre side af DTL's formand Martin Danielsen og MF Kristian Pil Lorentzen (V) yderst til højre. Arkivfoto: Finn Bjerremand

Der er spænding til det sidste om, hvem af de fem nominerede til Årets Transportvirkomhed 2019, der går videre til finalen: Vognmand Filtenborg, JH Transport & Logistics, Autobude A/S, Olaf Jensen A/S og AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S har vist alle at være solide bud på indenfor temaet for konkurrencen i år.

Her gælder det bæredygtig drift, herunder rekruttering og ledelse, grøn drift og social ansvarlighed. Hver virksomhed har sine fokusområder, hvad enten det er miljøoptimerende kørsel, inkludering af mennesker, der har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, eller givende kurser til medarbejdere.

Helt tæt løb
Det stærke felt med velkvalificerede kandidater afspejles også i online-afstemningen, hvor der er afgivet 1800 stemmer, og hvor der et tæt løb mellem de fem kandidater.

Afstemningen, der løber frem til afsløringen af finalisterne i morgen, afgør hvem af kandidaterne, der skal videre til finalen.

Man således stadig nå at afgive en stemme på sin favorit lige her

SMS-afstemning og jury afgør den endelige vinder
Når de tre finalister er blevet præsenteret vil en sms-afstemning og juryen, der består af Christoffer Greenfort fra Dansk Erhverv, Allan Larsen fra Transportens Innovationsnetværk/DTU og Peter Rasmussen fra Circle K afgøre, hvem der løber med titlen som Årets Transportvirksomhed 2019.

Vinderen kåres ved aftenfesten i forbindelse med DTL's generalforsamling lørdag d. 11. maj i København.

Om Årets Transportvirksomhed
Årets Transportvirksomhed løber af stablen for 16. år i træk.

Årets Transportvirksomhed 2019 afholdes i samarbejde med Bridgestone, Circle K, IF Skadeforsikring, Jyske Finans, SOS/Dansk Autohjælp, VGB og Volvo Trucks.