Transport koster

Kvalitet koster. Ordentlige løn- og arbejdsvilkår koster. Transport koster. Det skriver DTL’s direktør Erik Østergaard.

DTL's adm. direktør Erik Østergaard. Foto: Lisbeth Holten

I årevis har transportkøberne og deres organisationer betragtet transporten som et nødvendigt onde, et uomgængeligt men irri­terende og fordyrende led mellem produktion og forbruger. Følgeligt har transporten været genstand for alskens forsøg på at presse priser­ne længere og længere nedad. Og når vi som forbrugere bestiller en vare på nettet, så er det store slagnummer næsten altid, at transporten er gratis. Vel er transporten ej gratis.

Metoderne har været mange. Og helt cen­tralt står selvfølgelig brugen af lavtlønschauf­fører, som har muliggjort, at transportkøbere med sådanne forretningsmodeller har kunnet lægge sig lidt under markedsprisen og dermed vinde opgaverne.

Som bekendt har det kostet tusindvis af danske chauffører jobbet, og hundredevis af vognmænd har drejet nøglen om. Den danske stat har tabt skatteindtægter.

Men Kurt Beier-sagen fra Padborg har gjort det tydeligt for enhver, hvordan forretnings­modellen kommer til udtryk: politianmeldelser, anklager om menneskesmugling og slumlejre i containere som bopæl for lavtlønschauffører, elendige løn- og arbejdsforhold osv.

Flere og flere danskere be­kymrer sig om dyrevelfærd, om slagteriernes praksis, om økologi, om kaffen er plukket, eller tøjet er syet under fair og ordentlige vilkår. Det er en god og po­sitiv udvikling. Men det er jo dobbelt­moralsk, hvis vi til­vælger et produkt, fordi arbejderen i Brasilien har haft ordnede forhold og så lukker øjnene for, at filippineren, der kører det frem til butikken i Roskilde, har levet under slavelignen­de vilkår i Padborg.

Transportbran­chen kan ikke bare fortsætte, som intet var hændt. Kurt Beier-afsløringerne markerer et ”år nul”, et før og et efter. Og dette efter handler om ordnede forhold, opgør med social dumping og i sidste ende, at transportkøberne begynder at tage ansvar.

Læs hele lederen her