Modstand mod mindstelønsaftale

Regeringen vil indføre mindsteløn til chauffører, der kører cabotagekørsel og kombineret transport i Danmark, men et forslag fra arbejdsmarkedets parter om mindsteløn møder stærk modstand fra DF, mens Venstre er gået i flyverskjul.

Kurt Beier-sagen i Padborg rullede i oktober 2018. Foto: Fagbladet 3F

- Der lægges op til, at fagforeningsfriheden fjernes, og det kan vi ikke støtte.

Så klar er meldingen fra DF’s transport-ordfører Hans Kristian Skibby, der siger, at hans parti ikke kan støtte det DA/FH-for­slag om mindsteløn på transportområdet, som regeringen vil gøre til lov.

DA har ellers tydeligt sagt, at både danske og udenlandske chauffører fortsat kan køre uden at være omfattet af en bestemt overenskomst eller medlem af en bestemt fagforening. Omvendt førte DF valgkamp på, at transport udført i Danmark udføres ”i overensstemmelse med niveauet i de mest repræsentative danske overenskom­ster”, som det formuleres i partiets eget udspil.

Før valget i juni ytrede daværende stats­minister Lars Løkke Rasmussen et ønske om at lovgive om mindsteløn på området. DTL Magasinet har forsøgt at finde ud af, hvorvidt Venstre støtter DA/FH-forslaget.

Men transportordfører Kristian Pihl Lorentzen har afvist at svare med begrun­delsen, at spørgsmålet ikke har med trans­portpolitik at gøre. Han henviser i stedet til beskæftigelsesordfører Hans Andersen, som vi skriftligt har spurgt, om Venstre kan støt­te forslaget. Hans Andersen har imidlertid valgt ikke at svare på vores spørgsmål.

Læs hele historien i det nye nummer af DTL Magasinet