Vognmand: Fjern CO2-afgiften fra biogas

DTL Magasinet: Vognmand Thomas Jensen ville hjertens gerne skifte fra diesel til biogas. Gassen er der. Bilerne ligeså. Men høje CO2-afgifter på den ellers klima-neutrale bio¬gas forhindrer skiftet.

Foto: Niels Møller Madsen

Der er ikke noget, som vognmand Thomas Jensen fra Rødekro Kurér i Sønderjylland hellere vil­le, end at skifte sine 47 dieselbiler ud med 47 klimavenlige, biogasdrevne biler.

I sidste måned var han i Italien for at prøvekøre Ivecos Daily Natural Power, som netop kører på biogas eller porretop­pe, som Thomas Jensen siger. Efter hans mening kører biogas-bilen bedre, den har en bedre gangkultur, er mere komfortabel og mere lydsvag end sin diesel-fætter. Den kunne han fint se som flådebilen hjemme i Rødekro.

Der er bare den hage ved det, at selv om biogas ikke belaster klimaet, så er gassen alligevel belagt med CO2-afgift, som om den blev drevet af diesel, som i høj grad belaster klimaet. Afgiften gør bilen 30 pro­cent for dyr at køre i sammenlignet med dieselbilen, og derfor må Thomas Jensen fortsætte med sine diesel-varebiler.

- Jeg synes jo, at jeg ville gøre samfundet en tjeneste, hvis jeg skiftede til biogas i mine biler, så jeg forstår egentlig ikke, at det skal være så voldsomt dyrt at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til klimaet, siger Thomas Jensen.

Læs mere om Thomas Jensens bevæggrunde for gerne at vil væk fra diesel