Padborg-sagen er prisen for fri bevægelighed

Transportordfører Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance (LA) har en fast tro på, at hvis alle opfører sig ordentligt, er regler unødvendige, og at markedet kan løse de fleste problemer. Det forklarer han i dette interview med DTL Magasinet

Foto: Niels Møller Madsen

På en reol i Leif Mikkelsens kontor på Christiansborg står et Darth Vader-hoved i plastic. Det har han fået af partiets ungdomsorganisation som symbol på hans rolle som indpisker i organisationen. Billedet af Star Wars-skurken står dog i modsætning til Leif Mikkelsens gemytlige facon, da DTL Magasinet er på besøg.

- Hvilke transportpolitiske emner ligger højt på din dagsorden lige nu?

- Der er hele tiden spørgsmål om hastigheder på vejene og lastbilers overhaling. Nu er der kommet selvkørende transportmidler, der kan levere varer, og så lige pludselig dukker der en stor sag op om en motorvejs placering. Så er der den kollektive trafik og DSB. Man kan opleve, at naboen siger: ”For helvede, jeg er lige blevet overhalet af en lastbil! Gør noget!” Transportpolitik er det område, flest folk har en mening om og som sætter flest sind i kog.

- En af de helt store konkrete sager er Kurt Beier-sagen, som bl.a. afstedkom en hasteforespørgselsdebat i Folketinget og en vedtagelse, hvori det bl.a. hedder, at målet er styret, ikke fri bevægelighed. Er sådan en vedtagelse i Folketinget tilstrækkeligt til at gøre noget reelt ved hele problematikken?

- Den vedtagelse er sket af nød fordi, nogen snyder på vægten, placerer sig hvor de kan, kører unfair konkurrence og giver nogle mennesker elendige forhold. Det er vi nødt til at gøre noget ved. For hvis det fører til begrænsninger i den fri bevægelighed, så flugter det ikke med Liberal Alliance. Hvad gør vi så? For vi kan jo ikke stå i folketingssalen og argumentere for at det er i orden, at give andre de vilkår.

Læs hele interviewet med Leif Mikkelsen her