DTL anvender cookies

DTL.eu bruger cookies til at identificere trafikken på sitet. Hvis du har acceptereret cookies, kan du altid slette dem igen ved at klikke på linket nederst på sitet. Læs mere om cookies her.

Foråret varsler regulering af varebilvognmænd

Inden længe tager Folketinget fat på behandlingen af et lovforslag om adgangskrav til erhvervet som varebilvognmand – kørsel med gods for fremmed regning med varebiler. DTL – Danske Vognmænd bakker helhjertet op om forslaget:

Arkivfoto: Renault

”Langt om længe – efter mange års pres – får vi nu ønsket fra DTL – Danske Vognmænd præsenteret i Folketingssalen til drøftelse og forhåbentlig vedtagelse inden sommerferien. Jeg betragter det på mange måder som en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen der kører gods for fremmed regning med varebiler,” udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

DTL – direktøren påpeger, at DTL i en række år har presset hårdt på, indtil et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti fremlagde et beslutningsforslag i maj 2016. Forslaget pålagde regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler med tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i godskørselsloven.

Transportministeriet har nu sendt et lovforslag i høring med krav om tilladelse til godskørsel for virksomheder, der er etableret i Danmark, og som udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistrerede varebiler med en totalvægt på mere end 2.000 kg, som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli).

Tilpassede krav og overgangsordning
Tilladelsesordningen for varebiler vil dog udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag gælder for godskørsel med lastbiler. Tilladelsesordningen for varebiler vil adskille sig fra de gældende krav for lastbiler med hensyn til krav til faglige kvalifikationer og krav om uddannelse af chauffører, ligesom gældende regler om køre- og hviletid, herunder krav til takograf m.m., ikke vil finde anvendelse for varebiler.

Fx skal kurset for varebiler være af kortere varighed end de gældende krav, og konkret foreslås det, at kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører omfattet af tilladelseskravet skal have en varighed af højst tre dage. Efteruddannelsen skal have en varighed af højst to dage.

Der foreslås en overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet. For chauffører foreslås der en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse, hvis de på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler og kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør.

Tilsvarende skal kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, være lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i lastbiler. Hensigten er, at egenkapitalkravet til tilladelser til godskørsel for fremmed regning skal nedsættes til et niveau svarende til mindstereguleringen efter EU-reglerne. Konkret vil det betyde, at varebilsvognmænd skal være i besiddelse af en egenkapital på 13.500 kr. for første tilladelse og 6.750 kr. for hver efterfølgende tilladelse.

Loven træder efter planen i kraft 1. juli 2018, men transportministeren bemyndiges til at lade ikrafttrædelsen af selve tilladelseskravet ske på et senere tidspunkt.

Udgifter på finansloven
Der er stadig tvivl om, hvorvidt myndighedernes administration af de nye adgangskrav skal dækkes af et brugerbetalt gebyr – eller det skal finansieres over finansloven på linje med administration af lastbiltilladelser siden 1996.

Erik Østergaard: ”Et gebyr skal ikke skille os ad, hvis det ellers følger ligebehandlingsprincippet. Men jeg har meget svært ved at tro, at det kan betale sig at stable en opkrævningsadministration op omkring en beskeden meromkostning på ca. 2,5 mio. kr. årligt. DTL foreslår, at udgifter bæres af finansloven.”