DTL: Tilfredshed med øget hastighedsgrænse for lastbiler på landeveje

Den netop indgåede finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti indebærer at hæve hastighedsgrænsen fra 70 km/t til 80 km/t for lastbiler uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. DTL, der har arbejdet kraftigt for sagen, er tilfreds.

Foto: Folketinget

Der er som følge af aftalen afsat de omkring 30 mio. kr., som skal finansiere en nedskiltning af hastigheden på de vejstrækninger, der ikke er egnet til den højere hastighedsgrænse. En forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler på alle veje uden for tættere bebygget område til 80 km/t vil nemlig ifølge Vejdirektoratet kræve, at hastighedsgrænsen nedskiltes på de vejstrækninger, der ikke er egnet til den højere hastighedsgrænse.

Og forhøjelsen hilses med tilfredshed hos DTL: - En øget hastighed på statens landeveje for lastbiler fra de lovbefalede 70 km/t til 80 km/t har gennem mange år været en mærkesag for DTL, siger Erik Østergaard, og fortsætter: 

– DTL mener også, at erhvervet kan have fordel af en sådan ændring af de faste hastighedsgrænser for store køretøjer. Vi er desuden overbeviste om, at nettoresultatet på trafiksikkerhed vil være positiv, da ensartede hastigheder i sig selv skaber mere ro, naturligt flow og færre hasarderede overhalinger i trafikken.

DTL opnåede i 2016, at lastbiler kunne få lov til at køre med samme hastighed som privatbiler på omfartsveje i tættere bebygget område. En åbning, der indtil nu ikke har afstedkommet negative påvirkninger af trafikafviklingen og ulykkesstatistikkerne. Nu er turen så kommet til landevejene, hvor lastbilerne i rigtig mange år har været begrænset af max. 70 km/t., mens privatbiler har måttet køre 80 km/t.

Styrkelse af politiets indsats på tungvognsområdet

Med finanslovsaftalen sker der også en styrkelse af politiets indsats på tungvognområdet. Der afsættes 5 mio. kr. i 2019, 10 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 og 15 mio. kr. i 2022 til formålet. Den styrkede indsats vil bl.a. blive målrettet de områder, hvor politiet vurderer at kunne finde ”uordnede forhold” på transportområdet. Der vil således blive anvendt en risikobaseret tilgang til kontrollen med fokus på de steder, hvor uordnede forhold typisk forekommer, f.eks. på rastepladser og i forhold til internationale transporter, fremgår det aftalen.

Erik Østergaard: - Dette er også resultatet af den forespørgselsdebat, der var i Folketinget for nylig, og hvor der skete en enstemmig vedtagelse i Folketinget om at stramme gevaldigt op på kontrollen. Jeg er desuden glad for, at regeringen og Dansk Folkeparti nu er enige om, at Danmark i EU bl.a. skal arbejde for at dæmme op for systematisk misbrug af cabotagekørsel, som undergraver ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

Forbud mod lastbilsoverhalinger udvides

Til gengæld har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at lastbiler samt lette og tunge vogntogs mulighed for at overhale på tosporede motorveje fremadrettet skal begrænses på yderligere 270 km af landets 2-sporede motorvejstrækninger. Formålet er ifølge aftalen at skabe mere ro i trafikken på en række 2-sporede strækninger med høj trafikintensitet. Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til Vejdirektoratets arbejde med skiltning af overhalingsbegrænsningen på de statslige motorvejsstrækninger.

Erik Østergaard: - Jeg skal ikke lægge skjul på, at der hverken er faglige eller saglige begrundelser for ønsket om at begrænse lastbilers overhalingsmuligheder. Vi har noteret, at det er den politiske virkelighed, vi lever i. Men vi må kræve, at der efter en periode foretages en analyse af effekten af denne begrænsning i lastbilers bevægelighed.