DTL: Højresvingsindsats virker – men vi må udvide fokus

I dag holder Vejdirektoratet og Højresvingsgruppen status over to årtiers indsats mod højresvingsulykker. Det gode budskab er, at indsatsen har virket. Men det står også klart, at vi kan gøre mere, mener DTL-Danske Vognmænd.

Grafik: Vejdirektoratet

Der er blevet ført kampagner rettet mod både lastbilchauffører og cyklister. Der er blevet stillet skærpede krav til lastbilens spejle, og mange kører i dag med kameraer, som skal kompensere for blinde vinkler. Og der er tegnet op og ændret på lyskryds – alt sammen for at nedbringe antallet af højresvingsulykker.

I Vejdirektoratets og Højresvingsgruppens statusrapport over de seneste årtiers indsats er det tydeligt, at kurven går den rigtige vej. Men DTL-direktør Erik Østergaard ønsker endnu mere fokus:

-Jeg er glad for og stolt over den indsats, som Højresvingsgruppen, med bl.a. DTL-deltagelse, har lagt i trafiksikkerhedsarbejdet over årene. Særligt glad er jeg for vores initiativ Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, som vi i en årrække har kørt sammen med en række partnere.

Trafikbilledet har ændret sig

-Men det står også klart for mig, at en række faktorer afgørende har ændret sig i trafikbilledet de senere år: Der er kommet langt flere biler, der er mange cykler i de store byer, flere kører hurtigere, og alt for mange lytter til musik, sms’er, taler i telefon osv., mens de burde koncentrere sig om at komme sikkert gennem trafikken. Det er min oplevelse, at vores trafikkultur er under forandring, og derfor tror jeg også, vi må øge aktiviteterne, hvis vi skal blive ved med at nedbringe ulykkestallene.

-Jeg tror, vi mere systematisk skal have dannet os et overblik over nær-ulykkerne. Alle de mange situationer i hverdagens trafik, hvor det er sekunder og få centimeter, der afgør, om en situation udvikler sig katastrofalt – eller man kan ånde lettet op. En vognmand eller lastbilchauffør kører ofte med livet i hænderne i den tætte bytrafik, og undgår måske 100 farlige situationer og nær-ulykker om dagen, heraf ofte ganske mange som manden bag rattet er helt sagesløs i forhold til. Det slider på koncentrationen, det trætter, og det er et massivt, dagligt pres.

-Jeg tror, at enhver, der færdes i de store byers trafik, kan bekræfte, at der er brug for, at forældre bliver bedre forbilleder for deres børn i trafikken. Hvis forældre kører hensynsløst og uforsvarligt på cykel gennem byen, så lærer børnene unoderne dér – uanset hvor mange kampagner, vi andre laver.

Se på trafikadfærden

-Derfor er der for mig at se ingen vej uden om, at vi må få set på det samlede trafikbillede – og ikke kun på de ulykker, der rent faktisk sker. For måske bør vi også se på trafikadfærden, når det gælder brugen af mobiltelefonen på cyklen, synligheden hos cyklister i form af lygter og refleksveste, bødestørrelser og kontrol af kørsel overfor rødt lys hos cyklister osv. Alt sammen nogle af de adfærdsting, som spiller ind i de mange daglige nær-ulykker, hvor det lige så godt kunne være gået helt galt.

-I kombination med fx detektionssystemer, som kan afværge kollisioner med bløde trafikanter, tror jeg, vi kan komme et skridt videre. Og selvfølgelig skal vi fortsat have fokus på at stille relevante og meningsfulde sikkerhedskrav til lastbiler samt udføre kontroller af både spejle og køre-hviletidsregler for chauffører.

Du kan læse mere om Højresvingsgruppen og dens arbejde i hæftet ”Forebyggelse af højresvingsulykker i Danmark – en gennemgang af indsatserne gennem to årtier”.

Find mere viden om højresvingsulykker på Vejdirektoratets hjemmeside