DTL-formand: Glem ikke, at politikerne skal vælges næste år

GENERALFORSAMLING: DTL-formand Martin Danielsen slog i sin beretning på vigtigheden af, at organisationens vognmandsforeninger er synlige i baglandet. For det er derude, politikerne er valgt

Bestyrelsesformand Martin Danielsen. Foto: Per Daugaard

”Og det bliver endnu vigtigere, når nu vi senest næste forår skal gøre erhvervet ekstra synligt for de politikere, der både vil vælges og genvælges til Folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet. Glem endelig ikke det!” fastslog formanden, der roste foreningerne for deres aktiviteter i årets løb, som giver genlyd rundt omkring.

”DTL – Danske Vognmænd har med sit solide fundament af aktive vognmandsforeninger i meget høj grad demonstreret, at der er et påtrængende behov for, at vi har en kritisk masse, der kan tale med én stemme,” sagde formanden – og nævnte etableringen af det nye netværk – DTL-ungdom – der skal være en slags ”rugekasse” for de unge vognmænd, som har lyst til at prøve kræfter med foreningslivet og det erhvervspolitiske arbejde.

Fej for egen dør
Formanden havde en bandbulle med til forsamlingen – foranlediget af den seneste tids presseomtaler og påstande om omgåelse af regler for arbejdstid:

”Det tilkommer hverken mig, eller DTL, at fælde dom i de konkrete sager […] I DTL er holdningen, uden forbehold, at gældende regler og love skal overholdes. Og det kontrolleres og sanktioneres af myndighederne, der er sat til det i vores retssamfund. Og er der problemer i regler og lovgivning – og det er vi jo alle sammen enige om, at der er – så arbejder vi på at gøre dem bedre, nemmere, enklere, mere fair,” udtalte Martin Danielsen, der havde en hilsen til de rigtig mange meninger blandt vognmænd og chauffører om sagerne:

”Jeg så gerne, at man i stedet på at kigge på naboens forretning koncentrerede sig om at se på sin egen. Med andre ord: Feje for egen dør først.”

De erhvervspolitiske sejre
Martin Danielsen benyttede sig af lejligheden til at opridse en række af de erhvervspolitiske sejre, som DTL har stået bag gennem de seneste 10 år. Det gjorde han ud fra sin egen basis som ”en helt almindelig, dansk baseret, vognmand, der betaler skatter og afgifter til den danske stat og har en dansk overenskomst med vores medarbejdere og biler på danske plader.”

”Og så har vi en opgave, der går ud på at få en god del af de uorganiserede vognmænd i branchen til at indse, at det at være medlem af vores organisation er det nærmeste, man kan komme på at forsikre sig og i øvrigt lette sin hverdag. For det kræver et kontant og vedvarende pres at fremme en sag i det politiske landskab, der har sit helt eget, snørklede stisystem. Og ikke mindst et gennemgående krav til, at der er vægt bag organisationens ønsker,” fremførte DTL formanden.

Formanden fremhævede derefter nogle af de sager, der er på ”bedding” hos DTL: Først og fremmest opgøret med den stigende trængsel og de mangler der findes i infrastrukturen. Det gælder særligt motorvejene på Fyn og i Østjylland samt i hovedstadsområdet. Dernæst optimering af materiellet ved fx at indføre mulighed for 5-akslede lastbiler. Og endelig et opgør med bureaukratiet ved en omskrivning af særtransportbekendtgørelsen og en overflytning af kompetencer fra politiet til Færdselsstyrelsen på området for vejsidekontrollen og fx behandlingen af ansøgninger om særtransporttilladelser.

Rekruttering endnu en gang
DTL-formanden sluttede beretningen af med et kig ind i de stadig større problemer for branchen med at få tiltrukket kvalificeret arbejdskraft. I øjeblikket giver samfundet virksomhederne både pisk og gulerod for at ansætte uddannelsessøgende i praktikforløb, og det kan give bagslag:

”For mange mindre og mellemstore virksomheder er det meget svært at overskue så langt et tidsperspektiv som kan være op til tre og et halvt år. Så spørgsmålet er, om uddannelsespraktikken ikke kan foregå på andre måder end i dag? Både som formand for interesseorganisationen og som formand for arbejdsgiverorganisationen vil jeg mene, at dette her er noget, vi skal have kigget på.”

Martin Danielsen fremhævede selv et uddannelsesforløb med en syrisk flygtning, der kom i praktik i hans egen virksomhed på Fyn. En stilling, som eleven dog forlod, da det store kørekort var i hus.

”Pointen er, at vi som branche skal sørge for, at der er så stor en – jeg brugte selv udtrykket tidligere – kritisk masse, at vi igen får en egnet chaufførstand, vi kan plukke af[…] Faktisk har vi hos os p.t. ansat 2 rumænere, 1 ganeser og 1 somalier i job på virksomheden. Og de klarer sig godt. Vel at mærke på de vilkår, der gælder i Danmark!”