Debatmøde: Masterplan om infrastruktur spilles ind i valgkampen

Står det til transportordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale skal et af temaerne for den kommende valgkamp forud for folketingsvalget være Danmarks infrastruktur med hovedvægten lagt på vejene.

Foto: Folketinget

Frustrationerne var tydelige hos de fire centrale transportordførere hen over midten, da de på Dansk Vejforenings vejpolitisk debatmøde på Christiansborg mødtes med vejenes interessenter og aktører. Regeringen har nemlig fastholdt en trukket håndbremse for vejinvesteringer frem til 2021, hvor der igen vil være råderum for de mange infrastrukturplaner, der har været på bordet gennem de seneste tre folketingsforlig på området.

Det blev også slået fast tidligere på dagen, da Transportudvalget havde finansministeren i samråd om, hvordan man allerede på næste finanslov kunne finde penge til at komme i gang med at forbedre de trængselsplagede danske bilisters og transporterhvervs vilkår. Stenen i skoen er efter transportpolitikernes opfattelse Finansministeriet. Der er i dag langt til de ca. 0,4 pct. af Bruttonationalproduktet, som traditionelt afsættes årligt til infrastrukturen. Det svarer til ca. 10 mia kr. om året.

Enigt politikerpanel

Flere af transportpolitikerne arbejder tydeligvis på hver sit udspil til en plan for infrastrukturen, som de gerne ser spillet ind i valgkampen – hvis altså partiledelserne giver dem lov. Kristian Pihl Lorentzen (V) kunne oplyse forsamlingen om, at regeringen vil fremkomme med en masterplan, inden valgkampen for alvor går i gang.  

Rasmus Prehn (S) ser det som et problem, at Finansministeriet ikke ved, hvad der vil blive tilbage af de 19,5 mia. kr., man indtil videre har fundet på statsbudgettet, men som skal fordeles mellem kommuner, regioner og staten. Men behovet hos vejbrugerne er voksende: - Det er ved at gå op for partiledelserne, at vejbrugerne jo er en pæn del af vælgerkredsen, og infrastrukturen er et dagligt tema.

Kim Christiansen (DF) peger på, at der i dag ligger 5 mia. i infrastrukturfonden, som er indefrosset af regeringen af frygt for overophedning af økonomien: - Der er ikke plads til at bruge pengene, men de er der, og vi må se, om vi ikke kan få plads til vejinvesteringer i den kommende finanslov.

Andreas Steenberg (R) mener, at det hele er et spørgsmål, om man tør give penge til infrastruktur. Kassen blev smækket i allerede under SR regeringen, og der mangler modet til at åbne den igen. – Det vil give mulighed for at lave et bredt forlig efter valget med en prioritering alle er enige om.

Netop prioriteringen af anlægsprojekterne har i debatten medført beskyldninger fra flere sider om, at trafikpolitikerne alene kigger på deres egen valgkreds, når projekterne skal fordeles. Et enigt politikerpanel fejede beskyldningerne af bordet: – Vi skal ophøre med den skyttegravskrig. Det tjener intet formål, fastslog Kristian Pihl Lorentzen. – Vi har ikke skiftet kurs, prioriteringen er ud fra en vurdering af, hvor der er mest behov, supplerede Rasmus Prehn.

- DTL – Danske Vognmænd er tilfredse med, at der politisk er et udbredt ønske om at få vejene på dagsordenen under valgkampen, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard. – Vi skal gerne være behjælpelige med at fyre op under kedlerne, for det giver ikke mening at skubbe al debat og prioritering til efter 2020.