Dækreparation påkrævet også ved brug af præventivt tætningsmiddel

Anvender man et præventivt dæktætningsmiddel på sine tunge køretøjer, kan man ikke blot køre videre, selv om tætningsmidlet umiddelbart hindrer udsivning af luft. Dækket skal tages af og gennemgå en permanent reparation af en fagmand.

Dæk med præventivt tætningsmiddel. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed

Det er konklusionen fra Rådet for Større Dæksikkerhed, der har fundet anledning til at offentliggøre en række fakta om brugen af præventivt dæktætningsmiddel. Rådets udmelding sker på baggrund af en del forvirring om, hvornår det er lovligt at anvende præventiv tætning af dæk.

DTL – Danske Vognmænd erklærer sig helt enig i rådets konklusioner, oplyser teknisk konsulent Finn Bjerremand:

Fører til ulykker og kaos

-I februar måned i år foretog Færdselsstyrelsen en høring blandt branchens aktører om holdningen til det præventive dæktætningsmiddel. Årsagen var angiveligt, at transportvirksomheder med et meget stort antal trailere i vognparken ønskede en mindre lempelse, så det i tilfælde af beskadigelse ikke længere skulle være et krav at få lavet permanent reparation af dæk, der havde indsprøjtet dæktætningsmiddel. Det kunne DTL ikke støtte på daværende tidspunkt – og det kan vi fortsat ikke af sikkerhedsmæssige hensyn. Der er set flere tilfælde i trafikken af, hvad en dæksprængning fører til af ulykker og kaos i trafikafviklingen.

Det er ifølge Finn Bjerremand DTL Danske Vognmænds opfattelse, at tætningsmiddel godt nok kan medføre, at dækket bliver lappet – men med risiko for, at det senere sprænger, fordi stålet måske har lidt skade ved punkteringen. Der kan også opstå ubalance i dækket, hvilket kan påvirke køregenskaberne og dermed trafiksikkerheden. Desuden kan karkassen ikke genanvendes, hvilket har en klimamæssig påvirkning, og dækket kan være sværere at afmontere.

-Hertil kommer, at dæktryksmålersystemet efter kørsel med tætningsmiddel i dækket kan blive deaktiveret fordi tætningsmidlet påvirker sensorerne, hvilket også er med til at påvirke trafiksikkerheden, lige som det udløser omkostninger til reetablering af dæktryksmåler-systemet, siger Finn Bjerremand.

Samme holdning

Holdningen hos DTL er dermed på linje med Rådet for Større Dæksikkerhed, som peger på, at en gennemgående skade godt nok kan tætne dækket ved hjælp af det præventive tætningsmiddel ved næsten fuldt lufttryk - men dækkets bærende konstruktion er blevet svækket, og der er derfor potentiel risiko for dæksprængning.

Færdselsstyrelsen og transportministeren har da også over for Folketinget fastslået, at ”ejeren af køretøjet har pligt til, efter at det præventive tætningsmiddel har virket efter formålet, at sikre, at dækket repareres permanent som efter enhver anden punktering. Det er således ikke tilladt fortsat at benytte dækket, uden at det repareres permanent og føres tilbage i fejlfri tilstand.”

Anvendes der et præventivt tætningsmiddel i dæk på køretøjer med en maks. hastighed på 40 km/t, er der ikke umiddelbare krav om permanent reparation ved penetrering, selvom man også her skal holde øje med udviklingen af skadens omfang i dækket.

Pressemeddelelsen fra Rådet for Større Dæksikkerhed kan læses her