DTL anvender cookies

DTL.eu bruger cookies til at identificere trafikken på sitet. Hvis du har acceptereret cookies, kan du altid slette dem igen ved at klikke på linket nederst på sitet. Læs mere om cookies her.

Branchen skal lære at forstå de unge

DTL Magasinet: Flere gennemfører transportuddannelsens grundforløb men søgningen til uddannelsen er for lav til at imødekomme efterspørgslen på chauffører

Foto: AMU Nordjylland

Søgningen til transportuddannelsens grundforløb er langt fra stor nok til at efterkomme efterspørgslen på chauffører i branchen.

På den ene side kæmper branchen med et blakket image, på den anden side stiller den måske for høje krav til lærlingenes kunnen, før den gør plads til lærlinge. Resultat: For få bliver i dag uddannet som lastvognschauffører. Det mener seniorkonsulent Jørgen Jæger fra Transporterhvervets Uddannelser, TUR.

»Virksomhederne kunne være mere opsøgende blandt de unge, i stedet for kun at vælge mellem dem, der går på grundforløb. Kampagnen ”Job i transport” er et rigtigt fint initiativ bredt set, men kunne godt følges op af virksomhederne. Man kunne fx ønske sig stillingsopslag som ”Tag grundforløb og få en læreplads, kontakt firma XXX”,« foreslår Jørgen Jæger.

Han mener, at branchen er blevet ramt af fortællingen om, at der generelt mangler lærepladser inden for erhvervsuddannelserne.

»Men sådan er det jo ikke i transportbranchen. Men fortællingen får forældrene til at påvirke deres børn til at gå en anden vej - ofte gymnasievejen. Så branchen bør være meget mere tydelig omkring, at den faktisk har lærepladser, og at der mangler arbejdskraft her,« siger han.

Læs hele artiklen på side 37-39 i det nye nummer af DTL Magasinet